Uddrag fra

"117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner",

Forlaget Epigraf 2012.

Drømme og virkelighed

Ahlam Kassem

Mit navn har arabiske rødder og betyder, også direkte udtalt, drømme dvs. visioner af noget.  Drømme og betydning af drømme har altid optaget mennesket siden tidernes morgen på denne jord. Mennesket har tegnet, diskuteret, udskældt og prøvet at italesætte samt tilskynde andre mennesker til at have visioner og drømme om noget i livet. Selv velfærdsstaten drømmer, den drømmer sig fri fra risici, og fri fra risiko-grupper i samfundet, som den mener, udgør dens trussel. Der tegnes således søjler i diagrammer, mens prognoser udarbejdes om menneskers liv. Virkelighed og drømme diskuteres blandt de store og små.

Men når man ser bort fra disse slags drømme. Er der også andre slags drømme i livet, som et menneske har. Allerede som barn, når lyset var slukket og jeg lå og vendte og drejede mig i sengen, havde jeg fantasier om tingene som så jeg det i en drøm. Jeg forestillede mig at legetøjet, som stod på rad og række på reolen, ville begynde at danse og synge helt af sig selv. Eller at jeg byggede et skib, som alle mennesker vil gå ombord på. Og blandt de smilende ansigter ombord ser jeg stadig for mig, den dag i dag, en lille mørkhåret fyr med et rundt ansigt stå og vinke med sine små fingre, mens vinden leger smukt med hans tykt bølgede hår. Solen skinnede, mens jeg stille og roligt faldt i søvn og så nogle andre drømme. Drømme der forklarede mig noget, selvom jeg for det meste gik henover dem og kun huskede de af dem, der føltes som ’’rare drømme’’, eller de af dem der gjorde, at jeg i et spjæt vågnede op med følelse af noget ubehag.

Der er drømme vendt ud mod omgivelserne og drømme der er vendt mod mig selv, kædet sammen i ét. De fortæller meget om livet, uden at de synes at fortælle noget som helst. Der er tomme drømme, der er fyldige drømme, der er drømme, som er blevet grumsede og ubetydelige, fordi lyset har flyttet sig. Først når drømme bliver til visioner og indoptages, så kan de lykkes eller mislykkes, ellers forbliver de i tankerne og følelserne derinde på godt og ondt. Drømme har det med at vende tilbage til mennesket, bevidst og ubevidst. Særligt afskygninger af de drømme vi savner at skulle realisere, de er der konstant et eller andet sted i vores indre, har jeg erfaret. Vi mennesker går alle og leder efter vores egen profeti omkring drømme, dvs. at der vil komme en dag, hvor vi ser os selv i den drøm vi har lagt, perfekt og ren. Men når vi ikke kan opfylde denne profeti, der synes vi, at vi bliver meget små i vores stole, mens andre folks drømme tager hånd over vores. På et tidspunkt springer nogle af os op på stolene måske og vil prøve at indhente vores drømme. Nogle gange ikke fordi de har samme betydning for os længere, men fordi vores drømme bliver en anden mands eje, så vi tror vi skal.

Jeg har ofte spurgt mig selv, hvordan jeg skal drømme, eller om hvad jeg skal drømme i livet? Eller endnu vigtigere for mig, for hvem skal jeg have de drømme, som jeg har i livet? Hvis jeg lukker øjnene i, synes jeg, at jeg ser alt det, som gør mig glad i min drøm. Og når drømme starter med et smil om læberne og et smil fra hjertet, så kan disse drømme til trods for de ikke lykkedes i det omfang vi ønskede engang i livet, måske gøre os klogere på livets drømme og på livets virkelighed.

 

Ahlam Kassem (1987) forfatter