Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

Når digteren drømmer      

Alan Pary

 

 

 

1

Jeg er nøgen

du er min sandhed

jeg er den sidst lyd fra en fjern gud

lad min krop smelte ind i din nøgenhed

lad mig dufte til dit hjerte og flygte fra al frygt.

 Ved du ikke, at du er guds levendegjorte fantasi?

 

2

Du er solens lys

jeg er nattens mørke.

Du lyser mit mørke op

så jeg begår selvmord mod dit lys

 

 

3

Mine digte gør dig kønnere

og dine smil gør mig sundere.

Vi svigter med et par digte for at gøre døden smukkere

Ja …. ja

når vi har en drøm og øjne til at se havets krop

kan vi smage hinandens tørstige læber

 

 

Du min eneste …!!

Hvis man kaster sit liv

som man kaster sten ud fra stranden

kan man så overleve kærlighedens brand?

 

 

 

Alan Pary (1978) digter fra en anden verden