Foto: Helga C. Theilgaard

Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

 

ALVILDAS HÅR

Bente Høegh

 

Samtalerne med Alvilda er højst overraskende, for jeg troede, at jeg kendte hende godt, men nu viser hun sider af sig selv, som – nå ja, som jeg ikke havde set komme.

Og jeg har ikke argumenter på hånden, og hurtig i replikken har jeg heller aldrig været.

Hun vil gå ud og ind af tiden, som det passer hende, og selv åbne sine døre. ”Alvilda,” skænder jeg, ”du er et elleveårigt barn, der ikke kan forsørge dig selv, men taler som en voksen. Tænk lige på det!” ”Kommer ikke dig ved”, svarer hun. ”Kan godt være, du kalder dig forfatter, men du skal ikke bestemme over mig.”

”Din vilje sidder i min lomme,” siger jeg. Sådan sagde min far altid.

”Bvadr,” siger Alvilda. ”Jeg holder med Odin og Havets Moder.”

”Er du ikke klar over, at det er mig, der skrev bogen?” siger jeg. ”Det var bare for sjov, at jeg puttede forskellige slags guder ind i den. Nej, ikke kun for sjov. Også for at vise at tro og magi til hver en tid er mægtige kræfter, og det kommer ud på et. Altså hvis drømmen og visionen er næstekærlig. Og handlekraftig.”

”Så er vi måske enige,” siger Alvilda med et fortryllende smil. Med blikket rettet mod sit eget spejlbillede prøver hun at løsne og sno det laksefarvede selvbindergarn ud af sit hår. Det får de fine fibre til at filtre endnu mere.

”Giv mig saksen,” siger hun og rækker en hånd bagud uden at fjerne blikket fra sig selv.

Jeg rører mig ikke. Så ser jeg hende rejse sig og tage saksen og klippe hår og selvbinderknuder af. Tjavserne lander i spredte og sjuskede mønstre på gulvet. Jeg flytter uset blikket mod Alvilda, men da hopper og danser hun allerede derudaf.

 

Bente Høegh (1949) forfatter