Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

ALBUERNE 

Birte Kont

 

En succesrig finansmand i sin bedste alder drømte, at han var gammel og snart skulle dø. Han ængstedes for, hvordan tingene foregik i det hinsides, og bad sin gud fortælle, hvad der ventede ham. Guds svar var at sende en ærkeengel, som tog ham med på en rejse.  Undervejs vågnede den drømmende og undrede sig over, hvor han var? Hans bevidsthed var ikke indrettet til at orientere sig i drømme, som hans vågne jeg aldrig beskæftigede sig med, og han havde selvsagt heller ingen erfaring med at vågne op i en drøm. Han følte sig fremmed, nøgen uden sin Armanihabit, og hans nervespidser sitrede af betændthed over ikke at sidde foran computeren og vogte aktiekurserne. Et overjordisk raseri fejede igennem ham, hvem var dog denne vingeklædte person, der konstant brød ind i hans rutiner og bevægede sig himmelråbende langsomt, som om tid ikke var penge? Oveni fortærede sulten ham, hans tænder løb i vand ved tanken om den foie gras med Pineau fra Charentes, han plejede at nyde til sin velfortjente frokost. Men han kunne intet gøre for at slippe fri, hans vanlige albuekraft var som lammet. Og ikke et øjeblik stod den vingeklædtes mund stille, insinuationer om materialisme og overflod. Hvad ragede det ham, om klodens goder var ulige fordelt, om halvdelen af jordens befolkning var så ubegavede at sulte? Om folk var så stupide at betale indkomstskat, når man ved at anskue loven visionært kunne undgå at blive flået? Havde han ikke med egne albuer arbejdet sig op fra nul og endda skaffet arbejdspladser til en koloni af polske håndværkere, der var beskæftiget med at opføre hans nye Strandvejsvilla og swimmingpool? Dette var et komplot og den vingeklædte en forklædt finansterroristleder, hvis disciple var i gang med at true hans familie til en skyhøj løsesum. Endelig nåede de rejsens mål. ”Velkommen til Helvede!” sagde ærkeenglen og slog ud med en vinge. Manden så grønne marker med rislende floder og blomstrende frugttræer med kvidrende fugle. De kom til et hus. Indenfor, omkring et veldækket bord, der bugnede af mad, sad menneskene. Da vor mand så, at ingen ved bordet havde albuer, at alles arme lå stift ind over bordet, tog han sig til hovedet, slået med stumhed.  Den vingeklædte førte ham bort. En evighed efter lød det: ”Velkommen til Paradis!” Manden så grønne marker med rislende floder og blomstrende frugttræer med kvidrende fugle. De kom til et hus. Indenfor, omkring et veldækket bord, der bugnede af mad, sad menneskene. Også her så vor mand, at ingen ved bordet havde albuer; men hver især tog et stykke frugt eller kød op, rakte de stive arme ind over bordet og stak det i munden på personen overfor.

Da vågnede manden i normalitetens silkelagener. Med et farisæisk smil rakte han armene op over hovedet, søgte så at verfe en flue væk, først med den ene, så den anden hånd, og frøs til is indeni: hans arme var stive og albueløse.

 

Birte Kont (1948) forfatter