Uddrag fra

"117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner",

Forlaget Epigraf 2012.

Hvorfor drømme om fred?

Holger Terp

I mit barndoms- og ungdomshjem var jeg blevet belært om, at der altid havde været krig. Den eneste litteratur i hjemmet var nogle få værker om tyske soldater på østfronten under anden verdenskrig og det amerikanske månedstidsskrift Det bedste. Den kulturelle ballast fra hjemmet var altså minimal. I Folkeskolen udviklede jeg en interesse for historie og samfundsforhold og flygtede tit og ofte ned på det lokale folkebibliotek, hvor der var mange bøger om krige og helte. Jeg vidste meget mere om krige end om fred. I slutningen af 1970’erne begyndte jeg at interessere mig for sikkerhedspolitiske problemstillinger inspireret af en række lange artikelserier og analyser i dagbladet Information. Samtidig meldte jeg mig ind i Militærnægterforeningen, fordi det var klart for mig, at hvis man ville have fred, skulle værnepligtige ikke aftjene deres militære værnepligt. Et par år senere skete der to ting næsten samtidigt: Nogle venner gav mig aviser og pjecer som drejede sig om en fredskonference i Stockholm i foråret 1915 og jeg fandt Dansk Fredskonferences arkiv hos en marskandiser i Nørregade.  Jeg opdagede jeg, at jeg stort set intet anede om fredsbevægelserne og deres historie og kultur. At organisationerne havde en historie var nyt for mig. Disse emner har holdt mig travlt beskæftiget lige siden, nu, hvor der står fire – fem hyldemeter bøger herom på reolerne og nu, hvor jeg 25 år senere har genudgivet omkring 200 bøger i Fredsakademiets bibliotek. Størstedelen af mine egne bøger handler om de europæiske og amerikanske fredsbevægelser. Med tiden fik jeg arbejdet mig længere og længere tilbage i europæisk og amerikansk historie og mit verdensbillede begyndte langsomt at ændre sig. Pacifistiske kættere og protester mod krige havde der tilsyneladende altid været lige så længe der har været krige.  I middelalderen opfattede de forskellige myndigheder krig som en forbrydelse og altså som noget unormalt. Detkulminerer med udviklingen af international ret i midten af middelalderen. Så var der to begreber på plads: protesterne mod krige og alternativet international ret og international organisering. Jeg måtte tilbage til udgangspunktet og læse op på krigshistorien. Det første jeg lagde mærke til var at mange krige var meget kortvarige og at de var geografisk afgrænsede frem til den amerikanske frihedskrig og napoleonskrigene. Krigsberetninger fyldte meget i historiebøgerne og i de europæiske massemedier lige siden industrialiseringen af bogtryk og aviser. Men krigene var jo unormale, så freden måtte logisk set være det normale. Krig er en afbrydelse af fred og ikke omvendt og sådan har det formodentligt været siden tidernes morgen. Det er civilsamfundets udvikling og historie som jeg har forsøgt at formidle i Fredsakademiet. Men det er svært at formidle noget som er selvfølgeligt, fordi langt de fleste stadig har den opfattelse at krig er politikkens videreførelse, noget normalt som der ikke kan ændres på – og her er et af paradokserne, at alle politiske opfattelser kan forandres. Nutidens studenter har skiftet middelalderens kårer og dueller ud med computere og mobiltelefoner. Studerende i Danmark kan godt have interesse i fredssagen og fredsbevægelsernes historie. Men der er stort set ikke er nogen her i landet der kan vejlede dem i studierne. Så jeg drømmer om den dag, hvor der bliver etableret et officielt dansk fredsforskningsinstitut som tager afsæt i at fred er udgangspunktet for at vi kan føre en elskværdig sikkerhedspolitik, hvor truslen om krig er forsvundet.

 

Holger Terp (1952) bibliotekar, fredsaktivist og medstifter af Fredsakademiet