Uddrag fra

"117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner",

Forlaget Epigraf 2012.

 

 

SVINGE, SVINGE

Martin Petersen

 

 

Det handler om hvad man ser for sig. Vågen eller sovende. Alle drømmer. Alle har visioner. De to ord tager hinanden i hånden og bliver til plusord. Det er godt at have drømme og visioner, at være et visionært menneske.

Nej, det kan være godt. Det interessante er hvad man ser for sig, og hvordan man bruger det.  Vi kan ikke se bort fra det sorte. Mareridtene. Skrækvisionerne. Den fascistiske masterplan. De findes lige så vel som den lysegrønne økovision, lige så vel som kærlighedsvisionen. Sorry ...

Kan man ikke gå ud fra at de fleste mennesker drømmer om et godt liv? Om et bedre liv? Om en fremtid der er god for den enkelte, for familien, for samfundet? Det er her visionerne fødes. Og på et tidspunkt træder nogle af visionerne ud af vores små hjerner. Bliver til sprog som andre hjerner forstår. Tændes måske også som visioner hos de lyttende. Eller som aversioner i mennesker der kan se at en sådan vision leder i en hel gal retning.

 

Der er mange visioner der aldrig kommer uden for den hjerne der har skabt dem. Og måske godt det samme.

De der kommer udenfor, har ofte det i sig at de kan blive virkelighed. Og de har godt af så meget frisk luft som muligt. De skal fortolkes, diskuteres, ændres, modtages, afvises, accepteres, behandles. Forhåbentlig grundigt hvis det er den type visioner der kan betyde nye vilkår for mennesker. Et hus der skal købes, en virksomhed der skal omstruktureres, en grundlov der skal ændres, et fodboldhold der skal sættes, et barn der skal skifte skole, en familie der skal flytte ...

 

Der er også visioner der blot vil leve videre som ... visioner der måske giver tilværelsen en særlig farve, en særlig lyd som modtageren bringer med sig, billeder som han måske ubevidst bruger til at leve på en lidt anden måde, opfatte verden fra et anderledes synspunkt. Bachs musik. Klangen af et kor. Tonerne i et maleri.

 

Det visionsløse menneske findes ikke. Alle forestiller sig på et eller andet plan hvad de vil gøre om et minut - eller om ti år. Alle ser noget for sig. Og nogle mennesker er i høj grad styret af deres visioner. De gennemfører den store plan der fører til vigtige ændringer flere år senere.

Andre bærer nok visionerne i sig, men er ikke så tilbøjelige til at lade dem styre deres liv. De er mere påvirkelige af andres visioner end af deres egne, de lader tilværelsen komme til sig som den nu er, og tager imod hvad der end må vise sig.

 

Jeg kigger mig om i min have. Den tænder visioner i mig: Lange, lige, udkrudsfrie rækker af rene gulerødder, nærende kartofler, en farvepalet af blomster, duftende basilikum i varm jord, et drømmesyn der får mig til at gribe kultivator og lugejern.

Men halvt igennem rensning af bede og bortskafning af affald gider jeg ikke mere. Jeg sætter mig på en bænk sammen med min kæreste, og vi kigger på roser og skvalderkål. Dufter jorden, lader det komme til os.

Sådan svinger pendulet mellem visionens ansporende spark bagi - og en dejlig, doven stund i solen.

Svinge, svinge, frem og tilbage, sådan er min vision af forholdet mellem vision og virkelighed.

                                                 

 

Martin Petersen (1950) forfatter