Uddrag fra

"117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner",

Forlaget Epigraf 2012.

VANILLEDRØM

Rose Marie Tillisch

 

 

Vanilleorkidéen blomstrer i træets håndhule

 

Vi kommer glidende i kano

Ud gennem mangrovens slyngede søjlehal

I sumpsavannen står høje palmer på hver deres lille græsbeklædte ø

Forårsgrønne skyer af amazonpapegøjer flyver mod himlens kongeblå fra top til top

Lander i palmebladenes skygge

På besøg hos naboerne

Tepalaver

Papegøjesnak

Ved siden af kanoen glipper en cayman med øjnene

 

Vi går i land ved en gammel indianerboplads.

Krydser hærmyrens spor i sandaler.

Hænger hængekøjer op svøbt i myggenet.

Lader mørket sænke sig.

Lader fuldmånen stige op over vandet.

Lader caymannens brødre og søstre ligge med deres røde øjne og blinke i vandoverfladen

I genskinnet fra vore lommelygter.

 

Pause med rom og lime

 

Søvnen henter os og lader os hænge som pupper i urskovens mørke

Mens brøleaber synger til vore drømme

 

Lad ikke drømmen dø om den virkelighed, der findes

Lad virkeligheden findes også i den drøm, der dør

Forvandlinger finder ofte sted

På steder ingen vidste fandtes

 

Morgenen henter os

Cikaden hænger på træet

Den venter

Den skønhed vi ikke kan se bliver synlig, når dens sang får vinger.

 

 

 

Rose Marie Tillisch (1954) forfatter og præst