Uddrag fra

"117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner",

Forlaget Epigraf 2012.

 

FRA INDIEN TIL DANMARK 

Ruban Aro

 

Da jeg blev bedt om at skrive noget om drømme og visioner, var det først to historiske personer, jeg kom til at tænke på. Ordet Drøm får mig til at tænke på Martin Luther King og hans ”I HAVE A DREAM”. Ordet vision får mig til at tænke på Steve Jobs, der var ophavsmanden til Apple. Da han døde, betegnede mange ham som en mand med visioner. De to mindeværdige mænd har meget at gøre med mine egne drømme og visioner.

Mine Drømme:

Jeg er født i en afsidesbeliggende sydindisk landsby.  Da jeg som lille så en bil passerede vejen til vores landsby, oplevede jeg det som et drømmesyn, for jeg havde aldrig set en bil før. Jeg bad min mormor om at hun skulle tage mig med til landsbylederens hus, fordi jeg var nysgerrig efter at se den eneste telefon der var i landsbyen, for sådan én havde jeg heller aldrig set (det var da jeg var 7 år). Telefon var kun noget, som den rigeste havde råd til dengang. Fra helt lille af blev jeg tvunget til at arbejde. Jeg måtte simpelhen arbejde for føden, for ikke at skulle gå sulten i seng. Jeg havde en drøm om at jeg ville uddanne mig. Jeg gik i landsbyskolen, hvor jeg begyndte at lære engelsk, men min engelsklærer var ikke glad for mig, for jeg var ikke særlig god til det. Det var så svært. En dag underviste læreren os i ”I HAVE A DREAM” af Martin Luther King. Han blev vred på mig, fordi jeg ikke kunne udtale Martin Luther Kings navn ordentligt. Jeg blev sat i skammekrogen. Det blev dén dag jeg bestemte mig for at jeg også selv ville have en drøm. Det var min livsdrøm at jeg ville have mig en uddannelse og lære at tale engelsk. Da jeg var 17 år mødte jeg min allerbedste ven, Mr. Sagayadass, og han tog sig af mig, og underviste mig i engelsk. Han brugte et år på at lære mig sproget. Det var mit største ønske at blive god til det, men det var også min drøm. Jeg arbejdede hårdt for at lære det. Jeg øvede mig hele tiden. Hver time, hvert minut og hver dag. Efter et år kunne jeg begynde på min Bachelor Degree på engelsk og bestod bagefter min BA-eksamen med bedste karakter. Jeg fik min uddannelse, og den åbnede mine øjne for verden. 

I dag bor og arbejder jeg i København, hvor folk omkring mig har helt andre drømme og glæder. Hvis jeg kigger tilbage, her fra København, synes jeg, at det er ligegyldigt, hvor man befinder sig, når bare vi drømmer vores drømme og øver os i at holde godt fast i dem. Hvis vi arbejder hårdt for at indfri dem, bliver vi også belønnet for det.

Min vision:

Som ung forstod jeg ikke hvad ordet vision betød. For vision er anderledes end drøm. En vision er en rimelig klart beskrevet fremtidig tilstand, der muligvis kan opnås. Nu forstår jeg det bedre. Nu er min vision, at livet skal gå videre. At mit liv ikke skal stoppe med mig. Jeg vil gerne stifte familie og være til gavn for mig selv, for min familie og samfundet her.

 

Ruban Aro (1983) pædagog