Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

 

EN DRØM AF EN VERDEN

Rubén Palma

 

 

Drømmekvinden? Drømmehus?  Drømmearbejde? Drømmesex? Drømmerejse?

Hver eneste livssituation skaber en virkelighed, som afstedkommer sine egne drømme.

 

I forhold til denne antologi vil jeg umiddelbart mene, at drømmen skal være noget mere end blot en aflægger af enkle, afgrænsede situationer. Drømmen skal være utopisk, storslået, irrationel med en snert af det absolut umulige.

 

Så... i hvert fald nu, mens jeg skriver, hvad kunne være min ultimative drøm?

 

D r ø m m e n skal både være et brud med og en underkendelse af virkeligheden. Den skal være naivt tåbelig og oprørsk alvorlig på en gang.  Den skal være en short cut til en anden verden, til en hel anden eksistens.

 

Jeg drømmer om en verden uden stupiditet... ja, den menneskelige; den eneste som findes i naturen, i verden og i det kendte univers.

 

Jeg taler om den stupiditet, som til enhver tid vil arbejde målbevidst på at ødelægge hvad som helst som fungerer godt.

 

Ville en verden uden stupiditet... ikke være en drøm af en verden?

 

Uden stupiditet ville det ikke være nødvendigt at regulere adfærd gennem regler og love. Og der ville hverken være sociale skel, kriminalitet eller krige  En verden uden stupiditet, ville simpelthen være selve paradiset.

 

Bare at tænke sig... en verden uden den stupiditet, som eufemiserer virkeligheden for at opnå fordele. Uden den selvretfærdiggørende stupiditet, der forklæder sig som intelligens, men som er rede til at bruge beskidte kneb for at nå sit mål. Den selvretfærdiggørende stupiditet, som føler sig i stand til at vide alt og forklare alt. Den stupiditet som bevidst eller ubevidst sigter hen mod Gulag og Auschtwitz.

 

Ja, Jeg drømmer, at denne stupiditet ikke findes mere. Jeg drømmer velvidende om, at det er en drøm.

 

Og ja, og nu er det tid til at vågne.

 

 

Rubén Palma (1954) forfatter