Foto: Louise Windfeldt

Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

 

JEG DRØMMER STADIG

Michael Svennevig

 

 

Jeg drømte om dengang verden skulle blive min

jeg drømte om hvor godt det alt sammen skulle blive

jeg drømte og drømte mens jeg blev ældre

men livet var svært

bare det at blive voksen

jeg blev så tung af det

det fyldte det hele

men der skulle komme engang

hvor det alt sammen blev mit.

 

Jeg venter stadig

men i mellemtiden er verden blevet min

og alligevel er det ikke gået som jeg ønskede

for verden har ændret sig

og det har menneskene også.

 

Jeg drømte om at vi alle skulle gøre dette til den bedste af alle verdener

en verden jeg var stolt af

den der var min, lige om lidt.

 

Tiden gik og jeg voksede ud af barndommen

kastede mig over ungdommen

smøg mig ud af den igen, da det var tid.

Så blev jeg voksen.

 

Det har jeg været længe

jeg drømmer stadig hver gang jeg falder i søvn. 

Drømmer om at jeg i morgen vågner op til den verden jeg drømte om

men drømmene ændrer sig

de bliver både for store og for små.

Jeg kigger mig rundt efter de store visioner

men det er alt sammen blevet så småt.

Hvor er det store, det vilde og det uregerlige?

Hvor er drømmene henne i dag?

Er jeg den eneste der stadig drømmer?

 

Der er så meget der gør ondt på mig

mit lille land er blevet en del af den store verden

men det har ikke gjort min verden større, tværtimod.

Faktisk er vi blevet mindre i hovedet

så små at vi har fået nok i os selv.

 

Hvad blev der af vor måde at være menneske på?

Og hvad med vore drømme og visioner?

 

Michael Svennevig (1964)  forfatter og dramatiker