Uddrag fra "117 stemmer, fremmed og nært, om drømme og visioner", Forlaget Epigraf 2012.

LE OG DU FØLER NÆRVÆR 

Tekla Irene Walther

 

Som barn på en gård i Vestjylland var arbejde ude som inde en naturlig del af livet. Der var ingen overflødig snak i mit hjem, og vi kendte vores pligter. Mens jeg trillede marmorkugler eller hoppede i ”paradis” drømte jeg om, alt det spændende, der ventede mig. Efter nogle år i huset og i en bagerbutik, fik jeg tilbudt et job på en frugtfarm i Tunbridge Wells, England.  Jeg plukkede de dejligste blommer. Sproget lærte jeg efter naturmetoden. Der blev ikke spurgt om, hvad jeg ville være. Jeg drømte om, at blive skuespiller, men det turde jeg ikke sige højt. Derimod fandt jeg frem til en sygeplejeuddannelse, hvor jeg økonomisk kunne klare mig selv. Jeg drømte om mere nærvær, oplysning og mere glæde og lethed i mit liv.

Det fik jeg, da latterbevægelsen i 2000 kom til Danmark. Jeg havde fordomme imod, at skulle grine af ingenting og jeg tvang mig nærmest til at åbne døren til latterklubben. Indenfor mødte jeg legen og fællesskabet, der gav mig det, jeg havde savnet. Det facinerede mig at voksne mennesker kunne lege og ha´det sjovt udelukkende på postevand og så var det gratis. Jeg gik derfra med en følelse af samhørighed med dem, jeg havde grinet med og en varm samlet fornemmelse i kroppen. Smil og latter er også kommunikation, måske mere indvendig end udvendig. Efter en tid fik jeg lettere til latter og et sjovere liv, samtidig med, at jeg slap noget af kontrollen.

Vores medfødte gave latteren, var også aktuel, da latterterapeut Dr. Annette Goodheart kom til Danmark fra Mexico, for at uddanne lattercoaches. Gennem sin bog ”Latterterapi” og sine 30 års erfaring med latter så vi bl. a., hvordan latter og leg kan afspænde følelser, som frygt, vrede og kedsomhed. Sorg kan derimod kun forløses ved gråd. Latter gør f. eks. Ikke et problem useriøst. Desuden ler vi ikke fordi vi er lykkelige, men vi er lykkelige fordi vi ler, Vi ville f. eks. ikke føle os bedre til pas efter at ha´leet, men ha´følt os bedre tilpas før vi lo. At overveje at le af vores problemer, er nok til at ændre vores holdning. Når vores holdning har ændret sig, tænker vi mere klart og er bedre til at skabe kontakt til os selv, hinanden og vore omgivelser.

Jeg har altid ønsket at røre mig. I januar 2011 begyndte jeg at gå til dans. Det var så svært, at  jeg tog en beslutning, om at stoppe, hvis jeg ikke næste gang syntes det var sjovt. Men mærkelig nok blev næste gang den bedste af dem alle. Måske også fordi læreren valgte mig til at vise en lille  seance, så jeg valgte at fortsætte.

”Jeg har altid ønsket mig, at kunne svømme, hvor jeg ikke kan bunde”.

Livet er fantastisk.

 

Tekla Irene Walther (1925) Sundhedsplejerske og lattercoach