Forlaget Epigraf
V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5, tv, DK-2100 København Ø.

 

 

  

 

 

hjem

 

om forlaget

 

arrangementer

 

kontakt

 

salg

 

festival

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uddrag fra

Jan Pêt Khortos digtsamling

 "Helvedes Fristelser":

      

               

              Den arresterede oprørers sang

 

 

 

(2)

 

Som et pludrende menneske

som et menneske, hvis aske der flyder ud over hans ledighed

I stilheden ... rækker jeg hånden ud

og rører - træt - ved beholderne, mine sårs skjulte steder

mens jeg slikker dem med hjælpeløse fingre ... at falde ned i intethedens afgrund

at falde – som en kriger – af hesten midt i et dødt slag

mens tusindvis af macheter dræber mig,

Jeg rækker hånden ud ... og ser dine personligheder danse foran mig

ser dig ved ilden som du næres af / optændt af dine forgængeres brænde

ser dig som en dæmon/  som hoppende Jinnier

Jeg ser dig ... ser dig ... ser dig

  

 og råber: NEJ

brug ikke mine knogler som brænde

bland ikke ilden med ild fra min krop

lad ikke flammen nå himlen

og svid ikke lænderne på Guds engle, åh nej (ØH … undskyld, for jeg er fortabt)

svid ikke lænderne på Guds engle, åh nej “Heroppe”..

at falde lige forover på hovedet

mens mine rygstykker bliver hudflettet ... fjerde, femte, tiende ..

for igen at forsvinde ind i tallenes labyrint

indtil pisken igen trænger igennem og vækker mig.

 

 

 

05/04/2009

Aleppo

 

 

 

 

 

 

 

(4)

 

 

Om natten mens ligene bliver lagt i rækker

sidder jeg ... alene

mens jeg kigger på dit afkom, Adam

og jeg tænker på Abel

mens det fryser i mine knogler

Af frygt for at havne i den selvsamme søvn som dine morderes søn

er faldet i,

Om natten

når uglerne flygter for stanken af os

sidder jeg

mens mine øjne trænger gennem edderkoppespindene omkring mig

puffer jeg udmattet

fluer, der keder sig, lige som jeg, over dovne folks åndedræt

 

og husker dig, far

Jeg husker dig, Noah

Husker dit drukne folk

Husker dine duer og krager

Husker olivenkvisten

Og lukker øjnene.

 

Om natten, når Guds lys svinder

og lyset skræmmer vor ensomhed bort

Sidder jeg

mens en knirken fylder mine ører.

det er sikkert en nynnen, men jeg er ikke sikker.

Jeg slår min knytnæve mod panden ... slår og slår

mens jeg forsøger at undslippe ordene der blev sagt om mig i dit hjem

 

 mellem kvinder og børn

mellem dine forældre.

Og et uhyre vokser frem i mig

Jeg kæmper tappert imod det

mens jeg puffer til nattens stilhed

og jeg presser luften væk med mine hænder

Højre ... venstre

for at holde det på afstand

jeg bekæmper med imaginære knive de dæmoner, der lurer på mig

Jeg forbander dig,

jeg forbander nætterne, dagene, lamperne, knivene

Jeg forbander etnicitet, revolutioner og nationer,

 Jeg forbander skrifter, jomfruer og sange:

Og når frem til grænsen til Gud

men stoppes

efter slag af fangevogteren der kalder mig en kurdisk...

 Jeg lukker øjnene

bøjer hovedet

Og sover ind under en byge af skældsord.

 

 

 

13/05/2009 

Athen