Giv mig liv - 1

V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5.tv, DK-2100 København Ø.

Holbæk Amts Venstreblad, Fredag den 5. august 2011, 2. sektions forside (side 1-3)

 I ny bog søger den 47-årige forfatter tilbage til barndommen og opvæksten i Holbæk i et forsøg

på at forstå, hvad det egentlig var, der skete. Og hvordan hemmeligheder og fortielse fik overtaget

i hans liv.

 - Jeg sad lige og læste i bogen i toget på vej ned til dig. Og bogen er simpelthen det farligste sted, jeg har været. Det er jo i

virkeligheden en forfærdelig bog, siger Michael Svennevig, da vi mødes til en snak om bogen og opvæksten i Holbæk.

 Og ja, det er stærke sager, han kommer op med om en barndom og ungdom, hvor fortielser og forstillelse fra forældrenes side

var dagligdag og gjorde den lille Michael til et ensomt barn og en konstant søgende sjæl efter kærlighed og sammenhæng.

 

 Da jeg ikke længere havde min mormor, måtte jeg finde en ny. Det mest praktiske ville være at finde én, der boede

tættere på. Endnu var jeg for lille til at nå ringeklokken, så i stedet kikkede jeg ind ad brevsprækkerne. Der måtte jo

være mange ældre damer, der ønskede sig et barnebarn som mig. Jeg skulle bare finde den rigtige. Jeg gik fra dør til

dør, åbnede brevsprækker og snuste. Der lugtede godt hos Agnes.

                                                                                                                           Uddrag fra romanen

 I bogen beskriver Michael, hvordan han er vokset op i ly af en stor tavshed. Hvordan han skulle blive 40 år, inden han fik

kendskab til, at han rent faktisk havde en lillesøster, som moderen havde født i dølgsmål, og som der derfor aldrig blev talt om.

 Hvordan søsteren faktisk, inden hun blev bortadopteret, havde været anbragt på spædbørnshjemmet Fjordbakken på

Kalundborgvej, hvor også Michael levede sine første tre måneder, og om sin evige angst for at forældrene opfattede ham

som et fremmedelement, de ikke var særlig lykkelige for. En masse tys-tys. Og så pludselig en dag den korte besked fra

moderen: »Din far flytter«.

 Nu var faderen blevet én, som Michael skulle besøge. En far der var blød og god men af få ord.

  

                                                                                                                           Uddrag fra romanen

Michaels mor var ikke andet end en stor teenager, da hun fødte Michael tre måneder for tidligt. Det var før barselsorloven blev

, og da moren arbejdede på rigstelefonen, og faren var inde som soldat, blev Michael de første måneder af sit liv anbragt på spædbørnshjemmet Fjordbakken.

 Det husker han naturligt nok ikke, men med den voksnes reflektion beskriver han i bogen, hvordan han pludselig blev placeret

midt mellem de alt for unge forældre og krævede alt for meget opmærksomhed. Noget forældrene havde svært ved at give ham.

 Nu virkede det som om, de sad og snakkede sammen, eller i hvert fald kikkede på hinanden, for jeg vendte dem mod

hinanden. På den måde blev kirkegården min. Jeg havde sådan lyst til at vise det til de voksne, men vidste godt, at det

var min leg, og at de voksne ikke ville forstå det. Måske betød det heller ikke alverden for dem, men jeg ville have, at

livet skulle være smukt og tage sig smukt ud.

                                                                                                                           Uddrag fra romanen

Michael kunne næsten ikke vente med at blive færdig i gymnasiet, så han kunne flytte hjemmefra. Han beskriver i bogen,

hvordan moderens humør altid var afgørende for hans velbefindende. Hvordan han svævede, når hun var glad, og forsøgte at

ære den voksne og omsorgsfulde, når hun havde migræne.

 Men tre mennesker fik afgørende betydning for, at Michaels usikkerhed tog en god drejning. Stedfaderen, der forstod og bakkede

den unge Michael op. Skolelæreren, der åbnede hans øjne for bøgernes vidunderlige verden og endelig mormoderen, der gav M

ichael den tryghed, som forældrene ikke magtede at give ham.

 Men en dag, kommer det til hans kendskab, at moderen havde født en datter, inden Michael blev født, en datter som var blevet bortadopteret, og som ingen nogensinde havde talt om. Det var en åbenbaring for Michael, at han havde en lillesøster et eller andet sted. Men også en sorg over alle de fortielser og den tavshed, hans barndom og ungdom havde været omgærdet med.

Så Michael skriver til Familiestyrelsen og søger kontakt til sin ukendte søster Og så pludselig en dag, da han åbner computeren, en mail: »Jeg er din lillesøster Marianne.« Ringen er sluttet for Michael.

Og så den version med min bortadopterede søster, og min mor der siger, at hun med min far og mig allerede følte, at hun havde to børn og ikke kunne magte at have et tredje. (...) Og min far der græd, når han så »Sporløs« på tv og tænkte på hende.

 - Nu var jeg ikke længere enebarn. Pludselig var der én, der kunne maile til mig og skrive, at vi lignede hinanden.

                                                                                                                           Uddrag fra romanen

Menneskefestival om drømme og visioner

 I dag bor Michael Svennevig i København og ernærer sig som forfatter, dramatiker og arrangør af litteratur- teater og menneskefestivaler.                                                                                                                                                                                                                                                                                               – Det har været væsentligt at finde ud af, hvad der gemte sig inde i mørke. Det var min søster, og den bevidsthed gør, at det hele har tjent et formål. Der har været en grund til det hele. Og den grund har jeg fundet. For det er en underskudshistorie fortalt med et overskud, som også har gjort mig kompetent til at håndtere andres svære fortællinger, og at der altid er noget at vinde, når man prøver at lære sig selv bedre at kende. Når jeg ser tilbage på min barndom, så kan jeg sige, at jeg ville ikke være et glad menneske, hvis jeg ikke havde været det her igennem. Jeg tror at man sommetider må gå tilbage for at kunne gå frem.

 Måske forholder det sig, som digteren Viggo Madsen skriver i et digt fra 2001. »Du ved selv hvem du er, din drøm har frelst dig.«

 

 

 

 

 

Forlaget Epigraf

 

v/Michael Svennevig, Viborggade 30, 5.tv, .2100 København Ø.

Tlf: 35 26 05 64, micsvennevig@msn.com

Selvbiografi/interview:

I krig med sig selv

 AF  MARIANNE  POVELSEN

Michael Svennevig er opvokset i Holbæk med en barndom fyldt med fortielser. Det er blevet til den selvbiografiske roman »Giv mig liv«.

 Michael Svennevig har været i krig med sig selv. I krig - for at forstå, hvorfor han er blevet,

som han er.

 Det betød blandt andet, at da hans mormors døde, så skaffede han sig som 5-årig en ny adoptivmormor et par opgange fra,

hvor han boede i blokken på Riffelhavevej.

Michael har fået mere og mere gang i sin udgivervirksomhed og i forbindelse med menneskefestivalen udgiver han hele fem bøger, hvoraf de tre er hans egne.                                                     

Festivalprogrammet kan endvidere ses på Dansk PENs hjemmeside.