Teater i Træstubben - indledning

V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5.tv, DK-2100 København Ø.

 

Forlaget Epigraf

 

v/Michael Svennevig, Viborggade 30, 5.tv, .2100 København Ø.

Tlf: 35 26 05 64, micsvennevig@msn.com

Velkommen til

Teater i Træstubben

I sommer 2011 havde jeg fornøjelsen af at opleve teater i ”Træstubben” første gang.

Det var til åbningen af Menneskefestival om drømme og visioner, hvor Ebba Nørager og Poul Hüttel ved en reading fremførte min énakter ”Den sidste aften”.

Rummet inspirerede mig. Det runde rum egner sig glimrende til at udforske og lege med forholdet mellem spiller og publikum. For hvor er scenen og hvor er publikum? Forskellen udviskes og man er nødt til at tænke det anderledes.

Jeg gik i gang med at skrive ”Indisk kærlighed” og fik frie hænder til at bruge rummet. Senere igen ”Den persiske ørn”. Begge som færdige forestillinger instrueret af Ditte Maria le-Fevre. Den første blev spillet af Pouria Tahmasebi og den anden af Hilal Lamaa. Monologen ”I det kolde blå månelys” skrev jeg tilbage i 2008, men er inkluderet her, fordi den i 2014 blev fremført af Kirsten Olesen ved en reading. Således er alle 4 tekster blevet fremført første gang i Træstubben.

Det er blevet til teaterfestivaler i 2012 og 2014, hvor en lang række forfattere og dramatikere har bidraget med tekster. Teksterne blev så gode at det ikke var svært at få sammensat et stærkt hold af yderst kompetente skuespillere til at fremføre teksterne ved readings. Det blev til ”Teater i Træstubben. Teaterdage på Vesterbro”. Begge gange med udløbere til Messiaskirken i Charlottenlund.

Hjertelig tak til alle medvirkende - såvel skrivende, agerende som instruerende.

Uden jer var der ingenting. Også en stor tak til naturvejlederen Felix Becker for hus- og hjerterum i Træstubben, Vesterbro Naturværksted.

Det er et skønt sted at være – og at lave teater.

forfatter/dramatiker/festivalarrangør

Michael Svennevig

                                  Teater i Træstubben

          udkom søndag den 31. august 2014

                               119 sider. 98,- kr