Palle Kjærulff-Schmidt - uddrag

V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5.tv, DK-2100 København Ø.

 

Forlaget Epigraf

 

v/Michael Svennevig, Viborggade 30, 5.tv, .2100 København Ø.

Tlf: 35 26 05 64, micsvennevig@msn.com

Palle Kjærulff-Schmidt:

Pas på - næsehornene kommer!

(filminstruktør/forfatter)

MS: -Lå det i generne at du skulle noget med teater?

PKS: -Ja, det gjorde det faktisk. Min mor og far blev skilt da jeg var et år og min mors nye mand, Henry, var teaterdirektør på Nygade Teatret. Men det havde også ligget i luften, at det med at blive skuespiller var det sidste man skulle vælge. Det var alt for usikkert. Jeg regnede med at jeg skulle være skovridder.

MS: -Som en protest?

PKS: -Nej. Jeg tænkte ikke på skuespilleriet som en mulighed.  

I studentergave gav min mors mand mig en seks ugers passagertur rundt i Middelhavet, og undervejs fandt jeg ud af at jeg ville være skuespiller.

MS: -Hvordan fandt du ud af det?

PKS: -Jeg vidste at jeg ikke skulle læse på universitetet, for så skulle jeg først tage  latinprøven, og den var jeg lykkelig for at være sluppet fri for.

MS: -Så det var latinprøven, der afgjorde det?

PKS: -Det var én af grundene.

Men de tog det meget pænt. Jeg var egentlig skrækslagen ved tanken og skrev brev hjem om det, så de vidste det allerede inden jeg kom tilbage. For så skulle jeg jo lære noget udenad og gå til en skuespiller, stå i hans stue og spille for ham, og se om han ville være min lærer og indstille mig til en af de to teaterskoler. Alene tanken var afskyelig, men jeg prøvede da at finde en eller to tekster som jeg begyndte at kigge på.

Heldigvis så jeg et opslag. Et ungt amerikansk ægtepar søgte nogen til at spille med i et par enaktere, som skulle spilles som theatre in the round, altså med publikum hele vejen rundt om scenen. Dér kom jeg med, og jeg var så glad for det at jeg skrev en kronik om det i Politiken. Så var jeg jo allerede i gang, og det virkede naturligt at søge direkte ind til Studenterscenens optagelsesprøve. Jeg kom ind med det samme, og begyndte også at instruere og fik tilmed lavet nogle store forestillinger. Det gik så godt, at min mors mand sagde:

-Nu kan du godt lave efterårsforestillingen Gøngehøvdingen med rigtige skuespillere på Nørrebros Teater.

Og det kom jeg til.                    

Uddrag fra

"Drømme og visioner.

Portrætsamtaler om at ville og kunne"

af  Michael Svennevig.