Pernille Overø - uddrag

V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5.tv, DK-2100 København Ø.

 

Forlaget Epigraf

 

v/Michael Svennevig, Viborggade 30, 5.tv, .2100 København Ø.

Tlf: 35 26 05 64, micsvennevig@msn.com

Pernille Overø:

At danse med engle

(danser)

PO: - Ja, det er jo en omvej, når man tager fra Vestjylland til en lille landsby i Indien. Men det var en genvej for mig. I Indien mødte jeg min længsel. Der havde dansen en funktion tæt forbundet med kulturen. Det fik jeg lov til at blive lukket ind i som fremmed. Men det tog lang tid, for jeg passede ikke ind. Der var en halv landsby der kiggede, når jeg lavede øvelserne. Det var ikke noget som jeg bare gled ind i. Sletikke. Det var svært og meget langt fra min måde at bevæge mig på.

MS: - Men da du lavede uddrag fra dansen forleden, havde du noget af den  graciøsitet som jeg har set i Indien.

PO: - Jae, men jeg danser indisk dans med en nordisk accent. Det hjalp at jeg boede hos en indisk familie. Familien adopterede mig nærmest. Via den lærte jeg at gå i sari og spise med højre hånd. Jeg gik i templet med børnene.

Dansen kommer af den måde man lever på. Det hjalp at leve med dem og lære at lave mad med kvinderne og hente vand fra brønden sammen med dem. Det var ikke kun de timer om dagen, hvor jeg dansede. Ved at bo med familien og leve med i deres liv, hørte jeg de historier som de dansede i dansen. Den dans jeg startede med at danse hed Chau-dans. Det betyder maske eller skygge og er en maskedans. De siger at de ikke kan danse guderne. Det kan man ikke som menneske, men man kan danse skyggen af dem. Man kan også forsøge at nærme sig det guddommelige ved at danse det. At danse sig frem til det.

MS: - Er det dét dansen kan?

PO: - Jo, man kan godt sige at nogle af de eksempler der er i den kristne dans, er at man danser med englene. Det er vejen til det.

I Indien vil man sige at al traditionel kunst er religiøs, og at der er forskellige historier, og at dansen er et sprog hvor man fortæller historier om guderne, og man bruger det som et tilbedelsessprog. Jeg ved ikke, om de dansere jeg har danset med vil sige, at det er noget af det guddommelige, men den indiske dans er en måde at bede på, og også en måde at nærme sig det på. For mig var det at lære det i en lille landsby en genvej ind i dén form for dans. Det har præget alt det som jeg har lavet siden.

Uddrag fra

"Drømme og visioner.

Portrætsamtaler om at ville og kunne"

af  Michael Svennevig.