Svanevinger

V/ Michael Svennevig, Viborggade 30 5.tv, DK-2100 København Ø.

 

Forlaget Epigraf

 

v/Michael Svennevig, Viborggade 30, 5.tv, .2100 København Ø.

Tlf: 35 26 05 64, micsvennevig@msn.com

"En fin samling erindringer..."

 

"Portrætsamtalen i bogens sidste halvdel fungerer rigtig godt..."

 

fra bogens lektørudtalelse.

 

*

 

Stine Bitsch-Larsen: SVANEVINGER

Erindringsglimt og tanker fra et langt liv

 

 

Stine Bitsch-Larsen (født 1918) debuterede som forfatter i 1983. Inden da havde hun været skoleleder, keramiker, organist og grafiker. I bogen fortæller hun om det fjerne Afrika og den nære Besættelse. Om sin opvækst som præstedatter ude på landet, om selv at blive holdt udenfor, men at insistere på at der altid findes andre veje.

Stine fortæller om sine svanevinger, der ikke altid kunne bære hende, men som alligevel endte med at bringe hende igennem den store livsfortælling - som denne bog rummer - om hende selv, opvæksten og familien.

”Svanevinger” består både af Stines egen beretning, en omfattende fotodel og en sideløbende portrætsamtale af Michael Svennevig, der har redigeret bogen. Læs uddrag fra portrætsamtalen "Jeg vil i hvert fald ikke kede mig".

 

------------

 

Stine fortæller:

 

”Historierne holdes kun i live, når vi fortæller dem videre. Historierne er det kit, der forbinder os. Derfor er det nødvendigt at fortsætte med at fortælle. Vi er selv historier.”

 

”Jeg håber at jeg kan blive ligesom hende, når jeg bliver gammel. Hun kan huske alle mulige historier, mens jeg kan dårligt huske, hvad jeg lavede i sidste uge."

 

Barnebarnet Camilla (26 år)

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogens fotodel er ligesom omslaget grafisk designet af Mette Herdel.

 

------------

 

 

Uddrag fra bogen:

 

 

BEGYNDELSEN PÅ EN BESÆTTELSE, 1940

 

Jeg vågnede tidligt. Det var vel braget der vækkede mig. Jeg kiggede ud ad vinduet, det var tåget og gråt, men nu så jeg omridset af en flyvemaskine. Ikke kun én, men flere der fløj i formation. De dukkede ud af ingenting, og fløj lavt over det flade landskab. Pludselig lettede tågen en smule så jeg kunne se vingen af en nedstyrtet flyve-maskine, der stak op over naboens mark. Og så folk i uniform, der gik rundt og samlede ting og sager op.

 

Læs mere.

 

 

 

*

 

 

NATTENS DRONNING, 1926.

 

De sidste otte måneder af fars studietid boede vi på Nørre Voldgade med toilet i gården. Endelig var der plads til os alle, og mine to brødre kunne forenes med familien. Alt i huset var skævt og nedslidt, men vi var lykkelige. En nat blev jeg vækket og vågnede op i et kulsort mørke. Jeg skulle med i Botanisk Have. Som nærmeste nabo skulle vi alle fem med til væksthuset. Aviserne havde fortalt om en enestående begivenhed, en sjælden kaktus, der kun blomstrede om natten, fordi den blev bestøvet ved hjælp af flagermus. Botanisk Have havde derfor åbent og inviterede publikum til et sjældent syn af ”Nattens Dronning”, der kun åbnede sine blomsterkalke en gang i døgnet. Der var kø af besøgende og koldt og blæsende udenfor, men da vi kom ind i det fugtigvarme rum, svagt oplyst af lamper, var duften næsten overvældende. Efterhånden som vi kom frem i det store rum, kunne vi se

de store kronblade åbne sig en efter en med et lille smæld. Det var eventyrligt at se ned i den hvide kalk med støvtråde, der rakte frem mod os. Det var en kaktus med lange stængler, der bugtede sig som slanger med hundredvis af blomster, der åbnede sig i hurtig række-følge og omsluttede os med stærk vaniljeduft. Jeg blev lidt ør i hovedet, men det var et eventyr at se blomsterne åbne og bevæge sig som om de var levende, og sjovt at blive vækket om natten.

 

 

 

*

 

SÅDAN LÆRTE JEG AT TALE HØJTYSK

 

Tyskland lå i ruiner efter 1. Verdenskrig, og den danske krone stod højt i forhold til den tyske mark. Det benyttede far sig af og bestemte, at den første del af sit teologistudie kunne han lige så godt få på et tysk universitet. Vi rejste med toget fra København til Thübingen på 1. klasse for 600 danske kroner. Da vi rejste tilbage et par år efter, var prisen den dobbelte på 2. klasse.

Det blev to mærkværdigt gode år i det krigskadede land. Far lejede os ind hos en enke, frau Pflum, som havde en stor villa i byens udkant. Hele huset blev brugt fra kælder til kvist. Allerøverst oppe boede en lille grå dame, som jeg ikke rigtig lærte at kende. Derimod blev frau Reutter på 3. sal min gode ven og kulturvejleder. Hun var ”krigsenke” og et ulykkeligt menneske i stor sorg efter tabet af sin ægtemand, som dog stadig levede, men havde fundet en anden. Frau Reutters depressioner og fortvivlelse gav sig udslag i grådanfald, som jeg overværede uden for hendes entredør.

 

Læs mere.

 

 

*

 

 

ELEFANTJAGT

 

Endelig kom dagen hvor vi skulle på elefantjagt, som Simon havde set frem til længe. Simon og Immanuel havde flere gange været på jagt sammen og skudt antiloper og andre dyr, der kunne spises, og på den måde bidraget til husholdningen. Hvad vi skulle spise, måtte skaffes, skydes, fanges eller avles, der var ingen butikker i nærheden. Den nærmeste lå 200 km væk.

En tidlig morgen, lidt i kl. 4, blev jeg vækket. Sporjægeren Undjimbi, havde fundet friske spor af en mindre flok elefanter. Vi blev delt op i grupper med indfødte hjælpere.

Jeg fik en pålidelig boy, Tjunga, som bar våben og vanddunk. Som mange sorte kunne han tankelæse og sørgede for pauser og vand, når det blev nødvendigt for mig.

Undjimbi gik forrest og førte an ad elefantstien bag landsbyen. Det var morgensvalt, og de første fugle begyndte at synge, men en dyb strubelød fortalte mig at jagende løver ikke var langt væk.

 

Læs mere.

 

 

*

 

 

FEM SVANER FLØJ FORBI

 

Vind kirke er gammel. Kirken ligger frit i det åbne landskab. Med sit røde tegltag og hvide mure lyser den i al sin enkelhed. Kirken er indviet til Sct. Gertrud og er fra 1200-tallet. Den lå øde hen flere hundrede år, men blev genopbygget af præsten Ib Jensen i året 1520.

Hvis man går nogle skridt syd for kirken, åbner der sig et storslået landskab med lyng og hede, hvor der er udsigt til det fredede urhanereservat og Stråsø plantage langt ude i horisonten.

 

Læs mere.

 

**

 

198,- kr. 362 sider. Illustreret

 

**

 

 

 

Læs hvad Herning Folkeblads Søren Poder

fik ud af en samtale med Stine Bitsch-Larsen.

Den 22. 2.. Se side 1 og 2.

 

----------

 

Bogen lanceredes til festivalåbningen den 2. februar 2016 på Betaniahjemmet på Frederiksberg, hvor Stine sammen med sangeren/komponisten Thulla fremførte en musikalsk suite baseret på tekster fra bogen. Ved den lejlighed var det sangeren og komponisten Thulla, der læste op fra bogen (Læs mere.) Bogen præsenteredes ved endnu et festivalarrangement i Stavnsholtkirken i Farum, søndag den 7. februar kl. 16.00-17.30, hvor Stine var i en samtale med bogens redaktør Michael Svennevig. Derudover medvirkede de ghanesiske musikere Alfred Tamakloe (percussion), Sam Takyi (guitar), Emmanuel Bondzi Koomson (taletromme) og Francis Kweku Osei (guitar) samt skuespiller Helene Egelund, der læste op fra bogen. (Læs mere). Fotos: Jens Bitsch Larsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men allerede inden bogens udgivelse kunne man opleve Stine Bitsch-Larsen fortælle om sine "Svanevinger" lokalt på Gedevasevang. (Læs her og her).

 

Næste arrangementer var torsdag den 14.4. kl. 19 på Farum Bibliotek (læs mere) og torsdag den 28. april 2016 kl. 19.30 i Strø Kirke i Gørløse (læs mere).

 

**

 

I forbindelse med udgivelsen af bogen satte Thulla, sanger & komponist, musik til bogens indledende titeldigt. Det kom til at indlede Festivalfilmen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

***

Stine Bitsch-Larsens kommende bog

Caspers historie”,

udkommer her på forlaget.

 

 

 

Udkom i forbindelse med

Festival om fortællinger & livshistorier

fra den 2. - 10. februar 2016